Inger og Jens Koch er vendt tilbage

Vi har længe været kede af at Inger og Jens havde meldt sig ud af vores gode klub. Jens er en meget stor ildsjæl og som med stor hjælpsomhed gerne lytter, kommer med gode råd og vejledning. Jens var årsagen til, at vi meldte os inde i klubben i sin tid. 

Der har altid været tid til en snak samt hjælp ang. vores spørgsmål/bekymring omkring Nauticatten. 

"Sagen" var oppe på generalforsamlingen i år  og der var bred enighed om at få de to gode mennesker tilbage i vores klub. Vi fik GO for at gøre et forsøg. Vi  fik lavet et fødselsdagskort til ham. Det skulle vedlægges den gave vi skulle give Jens i forbindelse med hans 70 års fødselsdag.

Brian fik ideen om at da Jens nu fyldte 70 i år, så måtte en Nauticat vejrhane lige være gaven til manden. Forklaringen på at det netop skulle være en vejrhave er at Jens er altid åben og hjælpsom i alle retninger. Uanset hvor man kommer fra. Derfor Nauticatten samt Nord, Syd, Øst og Vest. Brians far gik igang med den store opgave. Og den blev superflot.

Det var så meningen at vi på vores ville gøre stop i Middelfart og overrække ham gaven og kortet, skæbnen ville så at om fredagen (hvor vi skulle sejle på ferie om lørdagen) at Inge og Jens lå i Svendborg. Vi fik hurtigt arrangeret spisning i Vindeby klubhus sammen med en del andre Nauticatter. Vi havde også inviteret Brians mor og far til spisningen da det var ham der havde udført opgaven. 

Inger og Jens kom over til os til kaffen, da de allerede havde en aftale vedr. spisning. 

Brian forklarede baggrunden for at vi være vil have dem tilbage i klubben samt grunden til at det skulle være en Nauticat vejrhane og fik overrakt gave og kort til Jens. Både Inger og Jens blev meget rørt over situationen og blev mægtig glade.

Jeg har lovet at viderebringe den dybeste tak for opmærksomheden.

- Jeg er meldt ind i klubben igen og har modtaget en stander fra Lise Lotte.

- Betina du må meget gerne bringe billedet på hjemmesiden, og samtidig takke fra
mig alle dem som har været med til at give gaven, og samtidig takke ham der har "designet" den, idet den er utroligt flot udført.

Med venlig hilsen
Jens, - skulle hilse fra Inger