Bacchus – Lise Lotte og Peter

BACCHUS  - Lise Lotte & Peter

Efter at have haft en sejlbåd i mange år, ville vi gerne have noget mere komfort. Det skulle være en båd, hvor vi kunne sejle for motor, når vi ville. Og for sejl, når vi ville. Der skulle være køleskab og ovn. Jeg var træt af køletasker, frysebrikker og spritapparater. 

Min mand præsenterede mange typer både for mig, men nauticatten var den der tiltalte mig mest. Den er lidt mormors-kolonihave-agtig 🙂 Hyggelig og solid.

Før vi selv fik nauticat, har jeg ofte stået på en kaj, og kigget længselfuldt ind i de nauticatter, der var i havnen. Men jeg blev aldrig inviteret om bord!

Nu hvor jeg selv har nauticat, inviterer jeg ofte fremmede ombord til et kig, hvis de ser længselfulde nok ud. Jeg kender følelsen 🙂

Og måske er det en potentiel kommende nauticatejer der står på kajen - hvem ved.