Skipper Allan

Jeg er ved at være en gammel gubbe 65 år, og har haft en del både gennem tiderne. Har bla. boet 7,5 år i båd i Vejle Lystbådehavn, dejlig tid, men pga. svigtende helbred besluttede jeg mig til at gå i land, og flytte til Gråsten. Det varede så heller ikke længe før jeg måtte have en båd igen, valget faldt på en LM 22 en ganske god lille båd, med tryk på lille, også for lille, så den solgte jeg. Tilfældigvis, faldt jeg så over denne dejlige NauticatMinicat 25 med en næsten ny Bukh 24 hk. motor.

Denne båd samt størrelsen betyder jeg kan tage på lidt længere ture end. blot til Flensborg, selvom at det jo også er en dejlig tur, valget af Nauticat, var ikke  tilfældig, har været ombord på flere af dem, og de emmer af kvalitet og nostalgi, og at det blev en 25, jo gammel mand, som tager mange ture alene, er der jo  trygheden at tage hensyn til, alle sejl kan jeg klare uden at skulle på dækket, og den sejler ikke stærkere en min snart demente hjerne kan følge med.

Jeg sejlede den hjem den 1/10 og nu står den i min indkørsel, der er jo altid lidt der skal laves når man får en ny båd, mit arbejds skema for vinteren er nyt ledningsnet, lakering af kahyt, udvendig og indvendig, ny kokpittelt, montering af div instrumenter samt en god gang polering til sidst, så er jeg klar til de vilde vover, glæder mig som et lille barn, men det kender alle sejlere jo, så vi ses i det nye år

Hilsen Skipper Allan